Personlig Udvikling

Image mælkebøtter

 

Giver det mening?

Mening og meningsfuldhed er i sagens natur ret komplekse størrelser, som varierer fra person til person. Dog er der alligevel nogen faktorer der går igen, ved oplevelsen af, at tilværelsen giver mening på et dybere plan. Det kan være når man formår at realisere sine egne potentialer, eller når man bidrager med noget til verden omkring sig, blandt sine relationer, eller på sin arbejdsplads. Det at skabe værdi for andre, eller have en oplevelse af at være værdifuld, vil for mange også give en oplevelse af mening, og så det at deltage i et fællesskab, f.eks på en arbejdsplads, i en sportsklub eller noget andet. Overordnet set, og groft skitseret, giver  livet altså mening, når vi oplever, at det indgår i en større sammenhæng.

Realiteten er bare, at mange af os har fået sat os godt til rette i hamsterhjulet, og har en følelse af, at hver dag til forveksling ligner den forrige. Hvis du har set filmen Groundhog Day, ved du hvad jeg mener! Mange af os går rundt med en længsel efter “noget andet” men kan ikke sætte ord på hvad det “andet” er for en størrelse, ej heller hvorfor vi tørster efter det der udefinerbare “derude”. Livet er jo “fint nok” og “ok” – men den der fornemmelse vil ikke gå væk.

Coaching er en proces, der giver dig mulighed for at reflektere over de værdier du lever efter, og kan hjælpe dig med at tage dem op til overvejelse. Måske er tiden moden til at komme ud af komfort zonen, smide vinterpelsen, og mærke efter hvad der giver mening for dig, der hvor du er nu.